19. april 2024

Hele landet: De danske hospitaler er klar til en influenzaepidemi, siger overlæge.

“Der er masser af plads på de danske sygehuse. Vi skal nok komme igennem influenzaepidemien.”

Det siger lederen af landets største infektionsmedicinske afdeling, overlæge og professor Jens Ole Nielsen til Nyhedsbureauet Newspaq på dagen, hvor Danmark officielt er ramt en epidemi af den nye influenza H1N1.

Jens Ole Nielsen leder infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, og er medlem af Sundhedsstyrelsens Pandemigruppe.

– Indtil nu har vi kun haft ganske få patienter indlagt – men vi har fået rigtig mange henvendelser fra befolkningen og fra læger, der vil vide, hvordan vi håndtere den nye sygdom. Vi venter dog, at det vil ændre sig de næste uger, siger Jens Ole Nielsen.

Hospitalet har ikke kaldt ekstra mange på ansatte på arbejde de kommende par måneder – men de presser på for, at personalet vil lade sig vaccinere mod sygdommen.

– Vi skal opretholde det akutte beredskab – det kan vi ikke, hvis læger og sygeplejersker lægger sig syge, siger han.

Han tilføjer dog, at hospitalerne godt kan klare en omfattende epidemi:

– Vi tager os af de mest syge først. Og hvis der kommer rigtig mange influenzasyge, der skal behandles, så udskyder vi de planlagte behandlinger.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at man tager sygdommen seriøst.

– For langt de fleste er sygdommen ligesom enhver anden influenza. Men nogle få skal overflyttes til intensiv og i respirator. Og nogen bliver så syge, at de dør af det – også selvom de ikke fejlede noget i forvejen, slutter Jens Ole Nielsen.

Alvorlige tilfælde af den nye influenza behandles med Tamiflu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.