28. marts 2024

Roskilde: En 30-årig mand fra Roskilde blev natten til søndag anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand efter ballade på et værtshus i Roskilde.

Den 30-årige havde sammen med to andre mænd lavet uro på en beværtning, men da politiet ville anholde den 30-åriges kammerat, blev den 30-årige aggressiv og slog ud efter en af betjentene. Kun betjentens hurtighed hindrede at han blev ramt. Den 30-årige fortsatte med at være aggressiv og gik flere gange til angreb. Politiet brugte til sidst staven for at pacificere den 30-årige. Han blev sigtet for vold mod betjenten.

Den 30-åriges kammerat – der iøvrigt også var 30 år gammel og fra Roskilde – blev også anholdt. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.