27. april 2024

Hundige: Torsdag aften fik politiet flere henvendelser om skyderi i Askerød-bebyggelsen.

Ifølge henvendelserne var en gruppe yngre mennesker flygtet via stisystem fra Askerød og under Anders Plougs Alle og at en mørk bil med slukkede lygter var kørt fra stedet mod Godsvej.

Politiet fandt frem til to steder, hvor der lå afskudt ammunition. Det ene sted var på parkeringspladsen ud for Gærdehuset og og det andet ved Krathuset.

Vidner har overfor politiet forklaret, at der muligvis var tale om automatvåben, der var skudt med.

Efter skyderiet var politiet massivt til stede i kvarteret, og resten af aftenen og natten forløb roligt.

Efterforskningen har ikke ført til noget motiv for skyderiet, og der er tilsyneladende ikke nogen, der er blevet ramt ved skyderiet.

Politiet vil meget gerne høre fra borgere, der har oplysninger til sagen. Såfremt man ikke ønsker at oplyse sit navn m.v., så vil politiet stadig gerne høre fra borgere, selv om henvendelserne er anonyme. Ring til politiet på tlf. 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.