Tyvekoster fra indbrud i Haslev og omegn savner ejermænd




Haslev: Politiet efterlyser nu ejere af tyvekoster, som blev fundet hos en 22-årig mand fra Haslev.

Lokalpolitiet i Næstved anholdt i august måned anholdt den 22-årige og sigtede ham for adskillige indbrud.

Under ransagningen af hans bolig dukkede der flere tyvekoster op, som stammede fra indbrud – fortrinsvis begået i Haslev og omegn.

Politiet har identificeret en del af de beslaglagte koster, men der findes stadig nogen koster, hvor rette ejer ikke er fundet. Der er fortrinsvis tale om

værktøj, pengepunge, usb-nøgler m.m.

Kosterne er med sikkerhed konstateret stjålet inden for de seneste 18 måneder.

Har man haft indbrud, fortrinsvis i Haslev og omegn, inden for de sidste 18 måneder kan man besigtige de uidentificerede koster på Næstved politigård

torsdag den 22. oktober kl. 12–14 og mandag den 26. oktober kl. 12–14.

Politiet oplyser, at det vil være hensigtsmæssigt, at der medbringes dokumentation for ejerskab af kosterne.

123456789

Skriv et svar