20. april 2024

Holbæk: Tre unge drenge blev søndag aften fanget af politiet efter at de havde smadret en rude i en bil i Ugerløse ved Holbæk.

Et vidne ringede kl. 21.25 til politiet og fortalte, at der var blevet knust en rude på en bil og der var kastet sten fra kirkegården.

En af politiets hundepatruljer kørte til stedet og så tre personer i mørket, som løb fra stedet. Betjentene råbte dem an, men da de alligevel forsøgte at stikke af fra politiet blev en politihund sendt efter dem. Hunde stoppede den ene af drengene og den anden, som løb sammen med ham stoppede også. Den tredje slap i første omgang væk, men politiet fik fat i ham senere.

Det viste sig at de tre drenge, to på 14 og en på 15 år, var fra lokalområdet. De indrømmede alle tre, at de havde kastet med sten efter bilerne.

Den 15-årige blev sigtet for hærværk, mens de to 14-årige ikke kan straffes på grund af deres alder.Efter endt afhøring, blev drengene overladt til deres forældre, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.