29. marts 2024

Arkiv foto: BP Foto.
Arkiv foto: BP Foto.

København: Københavns Brandvæsen måtte omkring kl. 21.30 rykkede ud til en voldsom brand i en daginstitution på Brydes Allé på Amager.

Da brandvæsnet kom frem til stedet, var der ild i taget på to bygninger. Mens brandfolk kæmpede mod flammerne, sørgede andre brandfolk for at forhindre brand- og røgspredning til tilstødende bygninger.

Slukningsarbejdet blev vanskeliggjort af, at der var tale om et dobbelttag, lavet af aluminiumsplader, oplyser Københavns Brandvæsen.

Den hurtige indsats forhindrede ilden i at brede sig til tilstødende bygninger. Taget på to bygninger er delvist bortbrændt, ligesom der er sket en del vandskade på grund af slukningsarbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.