29. marts 2024

Klampenborg: Ved 19.30-tiden torsdag aften skete et alvorligt færdselsuheld på Strandvejen i Klampenborg.

En sølvgrå BMW X5 forsøgte at overhale en personbil, ført af en 19-årig mand, indenom. Men den 19-årige ville ikke lade sig overhale og satte derfor hastigheden op for at forhindre det. Det førte til, at BMWen påkørte den 19-åriges bil, som skred ud og kom over i den modsatte kørebane. Her påkørte den 19-årige en modkørende bil, ført af en 21-årig mand. Bilen rullede om på siden og både den 21-årige og en passager kom alvorligt til skade, men er meldt uden for livsfare.

Den sølvgrå BMW stak af fra stedet efter uheldet.

Den 19-årige, som ikke ville lade sig overhale, blev anholdt og taget med til stationen, hvor han måtte aflevere en blodprøve. Han er blevet sigtet for kørsel uden førret, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, samt sigtet for at have bragt andres liv og førlighed i fare, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet leder efter den sølvgrå BMW X5, som menes at have fået skader på siden.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.