24. april 2024

København: Tirsdag var Skat sammen med Københavns Politi på kontrol i syv københavnske bordeller.

Formålet med aktionen var at identificere eventuelle bagmænd, der ulovligt tjener store summer på området. Der blev også kontrolleret sort arbejde, regnskaber, skat og moms samt illegal arbejdskraft.

Aktionens resultat var at flere prostituerede havde rod i regnskaberne, 2 personer var ikke registreret med hensyn til moms og skat, og 3 personer blev anholdt, med henblik på udvisning, fordi de opholdt sig og arbejdede ulovligt i Danmark.

– Der er stadig en masse rod i branchen, og hovedparten af de prostituerede har ikke orden i papirerne. I relation til bagmændene, er det ret vanskeligt at finde ud af, hvem de prostituerede betaler videre til, så vi bruger meget tid på at finde materiale og oplysninger, der kan pege hen imod eventuelle bagmænd, siger projektleder John Vorbeck Petersen, Skat Nordsjælland.

Det indsamlede materiale bliver nu bearbejdet, registreret og sammenholdt med de oplysninger, som Skat har i forvejen, for eksempel hvem der ejer de ejendomme, hvor bordellerne ligger.

Aktionen var et led i Skat og politiets løbende kontrol af bordeller med det formål at identificere eventuelle bagmænd.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.