26. april 2024

Helsingør: En 21-årig flugtbilist ramte i aftes to fodgængere og stak af fra stedet.

I krydset Bjergegade og Sudergade på Axeltorv i Helsingær, ramte bilisten en 66-årig kvinde, hvorefter han bakkede og ramte en 42-årig mandlig fodgænger. Efter de to påkørsler, stak bilisten af fra stedet.

Det lykkedes efterfølgende politiet at finde frem til bilisten – en 21-årig mand fra Helsingør – der blev anholdt og taget med til politistationen. Der blev udtaget prøver for at konstatere om den 21-årige var påvirket af narkotika og han blev sigtet for kørsel uden førerret samt at have forvoldt fare for liv og førlighed.

De to fodgængere slap med lettere skader.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.