19. april 2024

Helsinge: Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse om at en 22-årig mand fra Helsinge flere gange havde ringet til en kammerat og truet med at sprætte denne op.

Truslerne var kommet efter, at den 22-årige var kommet uoverens med et par kammerater efter en tur til Frederissund tidligere på dagen.

Den fourettede og hans venner blev så bange, at de forlod dennes lejlighed. Kort efter bemærkede de, at den 22-årige kom kørende i retning mod lejligheden.Da forurettede og hans venner returnerede til lejligheden efter ca. 20 minutter, var lejligheden gennemrodet og flere ting ødelagt.

Forurettede kontaktede derefter sin far og fortalte hvad der var sket. De aftale at de skulle mødes med den 22-årige for at få dæmpet gemytterne. Faderen ringede derefter til den 22-årige og aftalte at mødes på banegårdspladsen i Helsinge, for at redde trådende ud.

På banegårdspladsen var den 22-årige stærkt verbalt truende og trak pludselig en kniv, hvilket fik den forurettede til at trække sig væk og ringe til politiet.

Den 22-årige truede i stedet faderen, en 53-årig mand fra Vejby, og spurgte om han skulle stikke ham, hvorefter han stak faderen i venstre underarm med kniven.

Den 22-årige stak derefter af fra stedet i retning mod Hammerichvej. En politipatrulje kom frem til stedet og kunne senere anholde den 22-årige på en parkeringsplads ved Irma.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.