25. april 2024

Taastrup: En 24-årig mand fra Tårnby blev tirsdag varetægtsfængslet efter et særlig farligt røveri mod Arbejdernes Landsbank i Taastrup.

Røveret blev begået mandag kort før klokken 13. En maskeret mand gik ind i banken på Hovedgade i Taastrup og truede med skarpladt pistol en kvindelig ansat i skranken til at udlevere et stort beløb i kontanter.

Gerningsmanden flygtede herefter fra stedet i en sort Saab ad østerparken mod Skolevej.

Politiet ankom kort efter til stedet og sikrede sig ved hjælp af vidner signalement af gerningsmanden, som blev rundkastet til alle patruljer.

En halv time senere ved Vallensbæk Sø, ca. kl. 13.25, anholdt en patrulje på baggrund af signalementet den 24-årige med pistol i bukselinningen og et stort bundt sedler.

Også flugtbilen blev fundet ved Mølleholmen i Høje-Taastrup. Den viste sig at være brugsstjålet.

Den 24-årige var i forvejen eftersøgt af politiet, fordi han i marts stak af en under ledsaget udgang fra en afsoning af en tre-årig røveridom fra 2008, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Den 24-årige blev tirsdga formidddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup og varetægtsfængslet i fire uger.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.