28. marts 2024

Kalundborg: En 28-årig mand blev i dag varetægtsfængslet i en sag om påkørsel af en 11-årig dreng i Kalundborg søndag aften.

Politiet fik ved 23-tiden søndag aften en anmeldelse om, at en sort Golf havde påkørt en sølvgrå Skoda to gange på Kordilgade i Kalundborg, hvorefter den var kørt uden om Skodaen og havde ramt en 11-årig dreng fra Slagelse, der var sammen med en voksen. Den voksne nåede at springe til siden og undgik dermed påkørsel, men den 11-årige dreng røg hen over Golfens kølerhjem og ramte en butiksrude og dernæst fortovet.

Golfen stak af fra stedet og fortsatte til Røsnæsvej/Agerhønevej, hvor den i rundkørslen bremsede kraftigt ned. Skodaen, der var blevet påkørt tidligere, var fulgt efter og påkørte Golfen i rundkørslen. Ved påkørslen blev Skodaen så skadet, at den ikke kunnen køre længere.

Golfen fortsatte nogle hundrede mener, inden føreren og en passager, sprang ud af bilen og løb fra stedet.

Før færdselsuheldene var de to personer fra Golfen inde på en cafe i Kalundborg, hvor der tilsyneladende har været en eller anden form for ballade.

Det lykkedes ikke politiet at finde frem til hverken føreren eller passagereren, selvom man havde en god ide om hvem de var.

Men tirsdag eftermiddag kom den 28-årige ind på politistationen i Kalundborg sammen med sin advokat. Den 28-årige blev anholdt på stedet og i dag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Dommeren valgte at lukke dørene og det vides derfor ikke hvordan den 28-årige forholder sig til sagen. Han blev varetægtsfængslet frem til 7. juli.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.