19-årig fængslet i drabssag




Høje Taastrup: En 19-årige mand, der i går blev anholdt efter et blodigt drab på en 57-årig mand i en parkeringskælder i Høje Taastrup, blev i dag varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup. Det skriver Politiken.dk

Efter anholdelsen tilstod den 19-årige delivst drabet over for politiet, men ved grundlovsforhøret i dag erklærede han gennem sin forsvarer, at han intet husker og ikke ønskede at udtale sig. Den 19-årig nægter sig skyldig i manddrab.

Den 19-årige har forklaret, at han havde delt tre til fire flasker spiritus og nogle øl med en kammerat, og at de havde røget hash. Da han tidligt lørdag morgen forlod lejligheden i Gadevang-bebyggelsen for at få sig en cigaret, medbragte han en stor køkkenkniv.

Hvad motivet til drabet var, er endnu ukendt. Den 57-årige, der var på vej til sin bil for at køre på arbejde, blev stukket adskillige gange og blev efterfølgende fundet i en blodpøl i parkeringskælderen.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 19-årige mand frem til den 1. juli. Under varetægtsfængslingen, vil den 19-årige blive mentalundersøgt.

– rl

123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.