25. april 2024

København: 12 personer måtte evakueres, da der i nat udbrød brand i en lejlighed på Buskager.

Da brandvæsnet kom frem til stedet, stod tre personer på den brændende lejligheds altan. De blev alle reddet ud af lejligheden ad trappen og overgivet til en ventende ambulance.

Tre andre personer stod på altanen over den brændende lejlighed, de blev iført paratmasker og reddet ned ad trappen.

Desuden blev seks andre personer evakueret fra de øvrige lejligheder i opgangen, efter at trappen var blevet udluftet.

Seks af de evakuerede blev kørt til Hvidovre og Bispebjerg Hospital.

En kat og en kanin blev reddet ud af den brændende lejlighed og overdraget til dyreambulancen.

Lejlighedens 10 kvm soveværelse udbrændte, mens resten af lejligheden blev brand- og sodskadet.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.