27. april 2024

København: Ritt Bjerregaard stopper sin lange politiske karriere med udgangen af denne valgperiode.

På et pressemøde sidst på eftermiddagen begrundede Ritt Bjerregaard sin stop som overborgmester med, at styreformen i København er alt for tungt at arbejde med.

– Det er ikke muligt inden for den næste periode på fire år at gennemføre de ændringer i bystyret, som er nødvendige. Styreformen i Københavns Kommune er et stort problem. Byen har 7 uafhængige forvaltninger, der alt for ofte spænder ben for hinanden. Det er et stort demokratisk problem, og det skal ændres, siger Ritt Bjerregaard og fortsætter:

– Men det tager lang tid, og jeg er snart 68 år. Det er ikke mig, der kommer til at få samlet trådene i København. Der er brug for en, der har flere år at give af. Der er brug for yngre kræfter. Jeg har været glad for min tid i København, og jeg løber ikke af pladsen. Jeg bliver på rådhuset indtil 1. januar næste år, hvor københavnerne har haft en chance for at vælge en ny overborgmester.

Hun genopstiller dermed ikke til kommunalvalget i november og hun vil heller ikke fremover stille op til politiske valg. Hun vil dog stadig beskæftige sig med politik og debattere og skrive.

Hun blev i 2005 valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation med over 60.000 personlige stemmer. Overborgmester posten bød på mange udfordringer; et valgløfte om 5.000 bilige boliger blev ikke til noget, balleden ved rydningen af Ungdomshuset i 2007 og den efterfølgende debat omkring et nyt ungdomshus og senest en bandekrig, der har budt på skyderier på åbengade.

Ritt Bjerregaard blev som ung valgt ind i Folketinget i 1971, hvor hun sad frem til 1995, hvorefter hun blev miljøkommisør i Europa-kommisionen.

Hun har været undervisningsminister, socialminister og fødevareminister og i gennem alle år har hun haft både tilhængere og modstandere.

Ritte Bjerregaard har været en markant skikkelse, ikke kun hos Socialdemokraterne, men i dansk politi i det hele taget.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.