26. april 2024

Slagelse: Forsvaret udlover nu en dusør på 100.000 kroner i sagen om våbenkuppet fra Antvorskov Kaserne.

Søndag den 4. januar i år overmandede maskeret røvere tre vagter på Antvorskov Kaserne og stjal 201 våben, herunder Neuhausen pistoler, M95 gæver, M96 karabiner, lette maskingeværer og granatkastere.

Politiets efterforsking har indtil videre ført til, at ca. halvdelen af de stjålne våben er blevet fundet.

I et forsøg på at finde resten af våbene, har forsvaret nu besluttet at udlove en dusør på ialt 100.000 kroner til den eller de personer, som kan fremkomme med oplysninger, der kan føre til – eller vurderes at have afgørende betydning for – tilvejebringelsen af de resterende eller størstedelen af de resterende våben.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 5531 1448.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.