28. marts 2024

Næstved: En 22-årig mand blev i går anholdt efter et slagsmål på værtshuset Dueslaget på Grønvej.

Politiet blev tilkaldt omkring kl. 20.40, men da patruljen nåede frem var den 22-årige forsvundet. Patruljen kørte derfor hjem til den 22-årige, men han var ikke villig til fredeligt at drøfte situationen. Betjentene brugte derfor peberspray, for at passivisere ham, hvorefter han blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved.

Den 22-årige blev løsladt igen kl. 07.45 i morges og fik et forbud mod at vise sig på værtshuset igen.

– po

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.