Kørte knallert i påvirket tilstand




Frederiksværk: En 48-årig knallertkører blev i nat taget for at køre påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Manden blev standset af en politipatrulje på Torvegade i Frederiksværk. Og da man skønnede at han var påvirket blev han anholdt og taget med til politistationen.

I forbindelse med anholdelsen fandt patruljen en mængde amfetamin på manden. Det fik patruljen til at ransage mandens bopæl, hvor der blev fundet et blankvåben.

Manden blev derfor, udover sigtelse for kørsel i påvirket tilstand, også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

– ms

123456789

Skriv et svar