23. april 2024

Sakskøbing: Da en husejer fra Fjordvej i Sakskøbing kom hjem fredag eftermiddag, kunne han se, at der havde været udbryd i hans udhus.

Tyven havde stjålet forskelligt værktøj, nogle tomme coladåser og et overtræk til en grill. Til gengæld stod der nu en rottweiler i mandens udhus.

Et vidne forklarede til politiet, at han havde set en mand med en cykeltrailer og to hunde ved huset og på baggrund af den forklaring, kunne politiet køre til en adresse i Sakskøbing. Her traf patruljen en 42-årig kvinde og en 43-årig mand, som var omgivet af tyvekosterne.

Parret afviste ethvert kendskab til indbruddet, men blev dog alligevel sigtet af politiet.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.