25. april 2024

Hillerød: En 22-årig mand fra Farum blev i aftes indlagt på Hillerød Sygehus efter en soloulykke i Ny Hammersholt ved Hillerød.

Den 22-årige kom ved 20-tiden kørende ad Gl. Frederiksborgved i Ny Hammersholt, da han som følge af høj hastighed og glat føre mistede herredømmet over sin bil.

Bilen kørte ud over en skrænt og fløj ca. 10 meter ind i skoven, hvor den landede imod et træ.

Redningsmandskabet måtte skære taget af bilen for at frigøre den 22-årige fører.

Han blev indlagt på Hillerød Sygehus med stærke bryst- og mavesmerter, oplyser Nordsjællands Politi.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.