28. marts 2024

Sørbymagle: En 28-årig er sigtet for trusler på livet, efter han truede et arbejdshold fra et entreprenørfirma mandag aften.

Arbejdsholdet var igang med at lægge et kabel på Sørby Hovedgade i Sørbymagle ved Slagelse, da den 28-årige åbenbart følte sig så generet af arbejdet, at han truede flere af arbejderne med et baseballbat.

Den 28-årige stjal nøglerne fra tre entreprenørmaskiner og smed dem fra sig i en have ved arbejdstedet.

En politihund snusede sig efterfølgende frem til nøglerne.

Den 28-årige blev anholdt og sigtet for trusler på livet og for tyveri af nøglerne.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.