25. april 2024

Fårevejle St.: En 11-årig dreng overraskede mandag eftermiddag to indbrudstyve.

Drengen kom kort før klokken 13 hjem til familiens landejendom på Veddingevej i Fårevejle Stationsby i Odshererd. Her overraskede han to tyve, en mand og en kvinde, som var inde i huset.

Tyvene stak af fra stedet i en grøn stationcar.

Det viste sig efterfølgende, at tyvene var kommet ind ved at bryde et vindue op. Tyvene stjal et jagtgevær, en playstation og andet indbo.

Den 11-årige dreng kunne kun give en beskrivelse af den kvindelige indbrudstyv, der beskrives som:

ca. 25 år, ca. 170 cm. høj, lysebrunt hår i hestehale. Hun var iført jakke med hætte, der havde pelskant.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.