Hjemmerøveri hos ældre kvinde




Roskilde: Tre røvere trængte lørdag eftermiddag omkring kl. 16.20 ind i hjemmet hos en ældre kvinde.

Den 75-årige kvinde nåede ikke at lukke op, da det bankede på døren til hjemmet på Snebærvej i Roskilde, før tre mænd selv gik ind.

Mens den ene truede kvinden med en skruetrækker og krævede at få udleveret penge, gennemroede de to andre hjemmet i jagt på kontanter.

Røverne stak af fra stedet til fods med et mindre pengebeløb.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A: Yngre mand, 170-175 cm, almindelig af bygning, mørke øjne, iført sort tøj og sort hue.

B: Yngre mand, 170-175 cm, almindelig af bygning, iført sort tøj og sort hue.

C: Yngre mand, 170-175 cm, iført sort tøj og sort hue

Gerningsmændene er formentlig forsvundet til fods ad sti over østre Ringvej.

Midt og Vestsjællands politi søger vidner som i ovennævnte tidsrum eller område har set personer, der kunne være identisk med ovenstående eller som i øvrigt har oplysninger.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 46351448

– rl


123456789

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.