29. marts 2024

Allerød: En 19-årig mand blev søndag aften overfaldet på cykelstien ved Musikskolen på Lyngevej i Allerød.

Overfaldet skete omkring kl. 21.30.

Den 19-årige kom gående ad cykelstien, da han blev overfaldet af to unge mænd, som slog ham i siden, så han væltede omkuld. Han blev derefter frarøvet sin mobiltelefon.

De to gerningsmænd flygtede fra stedet og løb hen til en bil af mærket Opel, som havde gule nummerplader.

De to overfaldsmænd beskrives som:

A: mand, udenlandsk herkomst, 15-20 år, alm. af bygning, ca. 170 cm høj, lyse blå bukser, mørkegrøn jakke med hætte og bar hvide dothandsker.

B: mand, udenlandsk herkomst, 16-17 år, alm. af bygning, ca. 165 cm
høj, sorte bukser, sort jakke med hætte. På jakkens højre side var nogle hvide aftegninger, formentlig flammer og bar hvide dothandsker.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.