29. marts 2024

Greve: Midt- og Vestsjællands Politi anholdte tirsdag aften en af de formodede gerninsmænd til et røveri mod en 35-årig kvinde i Greve.

Kvinden overraskede tirsdag formiddag to indbrudstyve, som var på vej ud af kvindens villa på Damager Vænge.

Tyvene slog kvinden i ansigtet med en pistollignende genstand og truede hende samtidig med, at de ville slå hende ihjel, hvis hun fortalte nogen, at hun havde set dem.

Gerningsmændende, der dermed var blevet røvere, stak af fra stedet i en sort Mercedes Benz med buler i bagpå og på venstre forskærm.

Efterforskningsarbejdet ledte politiet på sporet af en 21-årig mand fra Greve, som blev anholdt.

Politiet mangler stadig at fange den anden gerningsmand.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.