20. april 2024

Næstved: En 86-årig kvinde fra Næstved var formentlig blevet udsat for gaderøveri, da to vidner fandt hende liggende ved sin rolator på stien mellem Kærmindevej og Kildemarksvej fredag over middag. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden blødte let fra et sår i baghovedet og virkede konfus og forvirret.

Hun knugede nogle læderremme, som kunne stamme fra en dametaske, i hånden, og det så umiddelbart ud som om, remmene var skåret over.

Kvinden blev indlagt på Næstved sygehus til observation for hjernerystelse.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.