26. april 2024

Roskilde: En 60-årig mand blev lørdag aften røvet i sit hjem på Rørmosen i Roskilde. Det skriver AftenNyt.dk

Den 60-årige lukkede op, da det ringede på døren. Tre unge mænd brasede ind i lejligheden.

Den ene af mændene havde en pistol som han satte for panden af den 60-årige, mens han sagde 'Nu skal du dø'.

Røverne forsvandt fra stedet med en DVD-afspiller, DVD-film samt en pung med penge.

De tre unge røvere blev beskrevet som: 18-25 år. Af udenlandsk oprindelse. Ca. 175 cm. høje, sort kort hår. De havde lyse skindhandsker på.

Politiet betegner røveriet som meget groft, og vil meget gerne have hjælp til at finde frem til de tre røvere. Så hvis nogen har set noget eller ved noget, der kan hjælpe, så ring 114 eller 56351448.

– ms