27. april 2024

Kalundborg: Den tidligere præst, Poul Erik Fabricius fra Samsø, blev onsdag dømt for uagtsomt manddrab ved Retten i Holbæk.

"Foto: Drabet skete om eftermiddagen lørdag den 29. december sidste år, da den 16-årige Mick Myrthu Pedersen kom cyklende ad Kalundborgvej i Viskinge ved Kalundborg. Den 78-årige kom kørende bagfra og ramte den 16-årige dreng med en sådan kraft, at drengen røg op på køleren og først 20 meter længere fremme, faldt af igen.

Poul Erik Fabricius fortsatte med at køre og efterlod sit hårdt kvæstede offer i vejkanten. På trods af førstehjælp fra både en læge og en sygeplejerske, der tilfældigt kom forbi ulykkesstedet, lykkedes det ikke at redde drengen.

Under sagen kom det frem, at nitter fra en bukselomme havde lavet mærker på bilens køler, ligesom der var dækaftryk på kofangeren. Politiets teknikere havde også fundet splinter fra cyklens katteøje inde i bilen og fibrer fra drengens fleecetrøje på forruden.

Alligevel har den 78-årige mand under hele sagen fortalt, at han ikke vidste at han havde ramt Mick, men at han troede det var en sten.

Dommeren valgte at lægge vægt på præstens forklaring og frikendte ham for tiltalen om at være flygtet fra stedet.

Inden dommen, fortalte den 78-årige pensionerede præst, at sagen havde taget hårdt på ham og hans familie

Den 78-årige bilist blev dømt for uagtsomtmanddrab og idømt 20 dagbøder af 400 kroner, eller fængsling i 20 dage. Han fik også en betinget frakendelse af kørekortet og skal op til fornyet køreprøve, ligsom han ikke må overtræde færdselsloven de næste tre år. Han skal desuden betale en erstatning til Mick Myrthu Pedersens familie.

Skrevet af: Elisabeth Larsen og Rolf Larsen

Læs også: