19. april 2024

Roskilde: Torsdag formiddag blev en 38-årig kvinde overfaldet og frarøvet sin taske.

Røveriet skete da kvinden kom cyklende i tunellem mellem Køgevej og Jernbanegade. En ung mand rev hende i armen, så hun væltede med cyklen.

En anden ung gerningsmand kom til og rev kvindens taske til sig, hvorefter de stak af fra stedet.

Kvinden beskrev de to gerningsmænd som unge mænd, ca. 18 år gamle og af udenlandsk herkomst. Den ene mand var iført en hvid hættetrøje og cowboybukser. Den anden havde en blå hættetrøje på og jogging-bukser.

Politiet vil gerne høre fra personer, som kan hjælpe til opklaring af sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 46 35 14 48.

– rl