25. april 2024

Søborg: Naboerne blev advaret og kemikaliedykkere fra brandvæsnet blev sat ind, da der i nat var frygt for et kemikalieudslip i en virksomhed på Sydmarken i Søborg.

Alarmcentralen fik ved halvfire-tiden en alarm om, at der muligvis var sket et kemikalieudslip i virksomheden.

En politipatrulje blev sendt til stedet og kunne melde tilbage, at der var kraftig røgudvikling på stedet.

Bygningen var blevet evakueret og virksomhedens medarbejdere var blevet bragt i sikkerhed.

Kemikaliedykkere fra brandvæsnet blev sat ind i bygning og beboerne i området blev advaret om det mulige udslip.

Et par timer senere stod det dog klart, at der ikke var tale om et kemikalieudslip, men om selvantændelse af et grønsagsgranulat til vitaminpiller.

Røgen var ikke farlig at indånde, hvorfor varslingen blev ophævet.

– ms