18. april 2024

Kirke Hyllinge: Kort før klokken 11 torsdag, skete der et færdselsuheld på Elverdamsvej i Kirke Hyllinge i Hornsherred.

"Foto: En traktor, der blev ført af en 34-årig mand, var ved at slå græsset i vejkanten, da den blev påkørt bagfra af en personbil.

Personbilen blev kørt af en 66-årig kvinde fra Skibby.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at ulykken i en times tid var årsag til trafikkaos på stedet.

Der skete omfattende materiel skade ved ulykken, men ingen personskade, oplyser politiet.

– rl

Foto: Freelancefotografen.dk