25. april 2024

Hillerød: Natten til søndag blev en 27-årig mand fra Helsinge stukket i ryggen med en kniv.

Den 27-årige blev overfaldet omkring kl. 02.20 efter et skænderi om fodbold.

Han blev efter overfaldet kørt til skadestuen, hvor en politipatrulje fik fortalt hvad der var sket.

Flere patruljer blev sendt til stedet og ved halvfire-tiden blev tre mænd, som i følge Nordsjællands Politi, kunne sættes i forbindelse med overfaldet, anholdt. Anholdelserne skete i forbindelse med et indbrud i et kolonihavehus.

To af de anholdte – en 33-årig mand og en 18-årig mand – blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Knivstikket var ikke ret dybt og den 27-årige er uden for livsfare.

– ms