26. april 2024

København: En større gruppe medlemmer af banden Black Cobra forsamledes lørdag aften på Rådhuspladsen i København. Ifølge Politiet skete det sandsynligvis for at manifistere sig efter de seneste dages skyderi.

Blandt de forsamlede bandemedlemmer, var Black Cobra folk fra blandt andet Kalundborg og Næstved, oplyser Københavns Politi.

Politiet sendte en deling betjente til stedet for at forsøge at indramme de ca. 50 medlemmer, så de kunne blive visiteret for blandt andet våben. En del stak af fra stedet, da politiet dukkede op.

Politiet visiterede de tilbageværende og to personer blev anholdt for overtrædelse af våbenloven, da de blev fundet i besiddelse af henholdsvis en kniv og en tottenschlæger samt et baseball-bat.

Da visitationerne var overstået, forsøgte politiet at sprede gruppen i området og politiet gik over til at patruljere i området.

Da Black Cobra medlemmerne efterhånden blev trætte af politiets tilstedeværelse, kørte de til deres hjemsteder i de sjællandske provinsbyer.

– ms