25. april 2024

"Arkivfoto:København: En 19-årig mand blev sent i aftes dræbt under et skyderi i Tingbjerg

Kort efter klokken 23 modtog politiet flere anmeldelser om skyderi ved et lille torv på Ruten.

Flere patruljer og en ambulance blev sendt til stedet og den 19-årige blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne erklærede ham for død.

Den 19-årige var iført en 'stiksikker vest' og bevæbnet med en pistol.

Ifølge Københavns Politi blev den 19-årige formentlig dræbt med skud fra en riffel.

Politiet har i området omkring gerningsstedet fundet flere skudhulleri ruder og mure. De tekniske undersøgelser på stedet har vist, at der blev affyret skud fra forskellige våben.

Politet fandt fire 9-mm hylstre på det sted, hvor den dræbte havde ligget. Andre steder i området blev der fundet yderligere 10 patronhylstre, som formentlig stammer fra en AK47 automat-riffel.

Et stykke væk fra gerningsstedet blev der fundet tre skudsikre veste.

– rl