28. marts 2024

Brøndby: 60 millioner kroner – det var udbyttet ved søndagens røveri mod Dansk Værdihåndtering på Kornmarksvej i Brøndby.

Røveriet fandt sted ved halvfem-tiden søndag morgen, da flere bevæbnede røvere brød gennem en mur fra nabovirksomheden med en gummiged.

Røverne tog 60 millioner kroner i forskellige danske pengesedler, før de kørte væk fra stedet.

For at vanskeliggøre politiets arbejde, havde røverne placeret stjålne og brændende skraldebiler flere steder i området, ligesom de havde spredt partisansøm.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at man følger flere aktuelle spor – blandt andet fra gerningsstedet, skraldebilerne og ca. 75 henvendelser fra befolkningen.

– rl

Læs også: