Alphabeat aflyser




Ringsted Festival: Carpark North går på scenen ved Ringsted Festival i stedet for Alphabeat, der har aflyst.

Alphabeat har fået tilbudt en tv-optræden i England og i følge kontrakten kan bandet aflyse live koncerter hvis de i stedet skal optræde i TV.

Det er lykkedes Ringsted Festival at få Carpark North som afløsere og det er man godt tilfreds med hos festivalen.

– Vi er meget tilfreds med, at Carpark North kommer på Ringsted Festival, sidste gang de spillede her i 2005, tog de festivalen med storm. Bandet overraskede virkelig positivt med et fantastisk lysshow og et kæmpe drive på scenen. Der er virkelig power i deres koncerter, fortæller festivalleder Anders Sørensen.

Carpark North er ved at lægge sidste hånd på deres nye album og gæsterne ved årets Ringsted Festival vil få mulighed for at høre de nye sange, ligesom bandet uden tivl også vil spille deres kendte hits.

– rl

123456789