16. april 2024

København: En mor og hendes barn måttte tirsdag morgen reddes ud af deres lejlighed på Frimestervej.

Klokken 5.30 rykkede Københavns Brandvæsen ud, da der indløb en alarm om kraftig røgudvikling fra en stuelejlighed hvor der var ild i køkkenet.

Brandfolkene rejste en drejestige til lejligheden over brandstedet, så moren og hendes barn kunne reddes ud.

De blev begge kørt til Bispebjerg Hospital med lettere røgforgiftning.

Stuelejlighedens køkken blev kraftigt brandskadet og resten af lejligjeden blev røgskadet.

Brandårsagen er ifølge Københavns Politi endnu ukendt.

– rl