25. april 2024

Hele landet: Politiet advarer mod engelske og irske multikriminelle, der tilbyder billigt flise- og asfaltarbejde til private.

Ifølge Politiet tilbyder de arbejdet til en billig pris og udfører det særdeles mangelfult eller færdiggører det ikke og kræver så flere penge for at gøre arbejdet færdigt. Politiet oplyser, at man også har hørt om eksempler, hvor beboeren er blevet truet til at betale mere.

De såkaldte asfaltarbejdere kommer til Danmark i det tidlige forår og bliver indtil slutningen af august.

Ifølge en opgørelse fra Rigspolitiet har der i år været 28 sager i hele landet indtil nu.

Politiet har set eksempler på, at arbejderne har læsset bygningsaffald i naturen og har stjålet dyre campingvogne. De har også været mistænkt for tyveri og hæleri af anlægsmaskiner.

Politiet har set eksempler på, at arbejderne har læsset bygningsaffald i naturen og har stjålet dyre campingvogne. De har også været mistænkt for tyveri og hæleri af anlægsmaskiner.

– rl