25. april 2024

Finans: Mange kunder i Roskilde Bank har nervøst fulgt udviklingen fredag, da det kom frem at banken var i problemer og flere kunder hævet deres penge og sat dem ind i en anden bank.

Men har almindelige bankkunder noget at være nervøse for? Vi har kigget nærmere på, hvad krisen i banken og Nationalbankens løfte om likviditetsgaranti betyder for den almindelige bank-kunde.

Bankens kunder – både privatkunder og erhvervskunder – er garanteret deres indestående som følge af Nationalbankens livkiditetsgaranti. Som kunde kan man stadig indsætte og hæve på sin konto og banken fortsætter driften.

Man kommer heller ikke til at stå i udlandet med kreditkort, der ikke virker. Kunder med Mastercard eller Visakort udstedt af Roskilde Bank kan også fremover bruge kortene.

Hvis man f.eks. har et stort boliglån, så fortsætter lånet i overensstemmelse med den aftale man har indgået med banken.

Roskilde Bank skal sælges. Enten helt eller delvist. Der kan blive tale om at sælge en del af banken og afvikle resten. Banken har fået købstilbud fra potentielle købere, men ønsker ikke at fortælle hvem.

– rl

Læs også: