20. april 2024

Havdrup: En 24-årig mand blev onsdag idømt 2 års ubetinget fængsel for et røveri mod Danske Bank i Havdrup.

Røveriet blev begået den 10. december sidste år, da den 24-årige kom sammen med en medgerningsmand ind i banken ved omkring klokken 13.30. Her truede de to røvere med kniv og pistol, hvorefter de stak af fra stedet.

Selvom politiet straks sendte flere patruljevogne til området, lykkedes det ikke at finde de to undløbne gerningsmænd.

Det var først da den 24-årige, der er gammel kending af politiet, blev afhørt i forbindelse med andre sager, at han tilstod at være den ene af de to bankrøvere.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kender identiteten på den anden gerningsmand.

Den 24-årige modtog dommen på 2 års ubetinget fængsel og startede afsoningen med det samme.

– rl