24. april 2024

København: En hollandsk statsborger blev onsdag eftermiddag anholdt i Københavns Lufthavn efter at han over for personale fra Air France, havde sagt at han ville lade sin bagage stå, så den efterfølgende kunne bringes til sprængning.

Den hollandske mand blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 266 og han valgte at betale en bøde på 4.000 kroner på stedet og slap dermed for at få sagen op i retten.

– po