27. april 2024

København: Ni minutter – så længe lykkedes det en bankrøver at være på fri fod efter et røveri mod Nordea på Kongens Nytorv mandag eftermiddag.

Politiet rykkede klokken 13.13 ud til Nordea-filialen, da personalet havde trykket flere gange på overfaldsalarmen.

Gerningsmanden blev beskrevet som mand, dansker, ca. 35 år og 190 cm høj. Han var iført grøn skjorte, havde fedtet hår og briller. Han stak af fra stedet med udbyttet i en hvid plastpose.

Klokken 13.22 meddelte en politipatrulje, at gerningsmanden var blevet stoppem mellem Christiansborg og Holmens Kirke og at han var blevet anholdt.

Gerningsmanden havde udbyttet fra røveriet på sig.

– ms