19. april 2024

Tyveri: Politiet advarer befolkningen imod, at lade døre og vinduer stå åbne om natten eller i løbet af dagen og aftenen, hvor man opholder sig i haven i det gode vejr.

Hvis uheldet er ude og man bliver udsat for tyveri, så skal man ikke regne med erstatning i samme omfang, som man ville have fået, hvis døre og vinduer var forsvarligt låst.

Natten mellem lørdag og søndag gik en tyv ind gennem en ulåst dør til en villa på Greve Bygade.

Fra stedet blev der stjålet punge med diverse kort, en Nokia mobiltelefon, guldhalskæde m.m. – alt til en samlet værdi af 30.000 kroner.

– ms