19. april 2024

København: En mand blev slået ned med et jernrør, da en tyv brød ind i hans hus i haveforeningen HF Frederiksholm på Pumpehusvej.

Manden var blevet vækket af lyde fra indbruddet og da han overraskede gerningsmanden blev han slået med et jernrør, hvorefter gerningsmanden stjal en kuvert, der indeholdt nøgler til en bankboks.

Gerningsmanden, der løb fra stedet i ukendt retning, beskrives som værende dansk mand 25-30 år, ca. 178 cm. høj, spinkel, blegt ansigt, tilbagestrøget hår. Iført grålig dynejakke og cowboybukser.

– po