Tyve stjal Porsche




Slagelse: To unge mænd blev tirsdag formiddag anholdt efter at de var blevet spottet i en stjålet Porsche 911.

Bilen var blevet stjålet fra en aflåst garage ved en villa på Valbyvej i Slagelse mellem klokken 8.00 og kl. 8.20.

Den bordeaux farvede bil blev efterlyst og kort før klokken halvti, blev den set af en politipatrulje, da den kørte ad Skovvejen nord for Kvanløse.

Patruljen satte efter, men føreren af Porschen forsøgte at slippe væk ved at køre ind på en sidevej. Her standsede bilen og to mænd løb væk fra bilen.

Begge mænd, der var henholdvis 19 og 20 år, blev kort efter anholdt og kørt til Politigården i Roskilde, mens Porschen blev bragt til politistationen i Holbæk.

– rl

123456789