24. april 2024

Korsør: En 43-årig mand er blevet anholdt efter endnu en afsløring i Ekstra Bladet af voksne mænds sexchat med børn. Det oplyser Danmarks Radio.

Manden har ifølge avisen forsøgt at få et seksuelt forhold til en 13-årig pige gennem børnechatsiden Arto.dk. Den 13-årige pige var i virkeligheden en kvindelig journalist på Ekstra Bladet, der optrådte som den lille pige.

Ifølge Danmarks Radio blev manden, der er ansat i søværnet i Korsør, allerede for et år siden anholdt, efter at Arto.dk havde anmeldt ham for sexchat.

Politiet i Korsør skal nu undersøge sagen.

– rl