25. april 2024

Vig: Politiet måtte tirsdag aften en tur til Vig i Odsherred, hvor en spirituspåvirket kvinde var gået amok under et besøg på Holbækvej.

Kvinden havde forskanset sig i en lejlighed, hvor hun fægtede rundt med en større kniv.

Under fægtningen, fik kvinden ramt sig selv i panden med kniven.

Politiet måtte bruge peberspray for at få passiviseret kvinden, hvorefter hun blev kørt en tur på sygehuset til behandling af skrammen i panden.

Kvinden overnattede i detentionen og blev sat på fri fod i løbet af morgenen.

– rl