28. marts 2024

Vallensbæk: Tre maskerede mænd begik natten til torsdag røveri mod 7-Eleven på Vallensbæk Stationstorv.

De tre gerningsmænd, der var maskeret med elefanthuer, truede personalet til at udlevere bl.a. cigaretter og penge.

Efter røveriet flygtede gerningsmændende til fods mod Højstrupparken.

En politihund fulgte sporet fra gerningsstedet, over flere veje, til den fandt frem til to unge mænd, der forsøgte at gemme sig i en have på Kokkedalsvej.

De to mænd, en 18-årig fra Vallensbæk og en 20-årig fra Rødovre, blev anholdt og taget med til afhøring.

I løbet af morgenen blev den tredje gerningsmand fundet, anholdt og taget med til afhøring.

– rl