28. marts 2024

Amager: Et avisbud fandt tidligt tirsdag morgen en død kvinde liggende i det fri på Amager.

En ambulancelæge konstaterede at kvinden havde været død i nogen tid.

Ifølge Københavns Politi, var der en del blod omkring kvinden og blodspor ind til det hus, hvor kvinden formodentligt boede.

Lægen skønnede, at der var tale om en cancerpatient, der tilsyneladende havde fået en blodstyrtning inde i huset og var gået ud. Udenfor segnede hun om og døde.

Rigshospitalet kunne senere bekræfte sygdomsbilledet.

På bagrund af de lægelige fakta og politiets efterforskning på stedet, kunne det konstateres, at der ikke var foregået noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

– po