19. april 2024

Haslev: En 39-årig mand blev sent torsdga aften dræbt i et trafikuheld på Kirkevej i Testrup ved Haslev.

Den 39-årige var sammen med en 25-årig kvinde passagerer i en bil, der blev ført af en 27-årig mand.

Den 27-årige kørte af vejen i en kruve, hvor bilen fortsatte ned i grøften og væltede rundt.

Undersøgelser viste, at højre hjulpar havde kørt næsten 100 meter i rabatten før ulykken skete.

Ved uheldet blev den 27-årige kastet ud af bilen og fik ligesom sin 25-årige kæreste en del knubs. Den 39-årige fik en alvorlig skade i hovedet og døde.

– po